Humor som værktøj til hverdagsglæde

Foto af Karen-Marie Lillelund
Foto af Karen-Marie Lillelund
Humor begynder hos dig selv. Karen-Marie Lillelund deler sine idéer til, hvordan du kan styrke glæden – i hverdagen, på jobbet, i forhold til dig selv.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 195 DKK
Sted
Østervrå Kulturhus
Adresse

Bredgade 6
9750 Østervrå
Danmark

Humor er en eftertragtet egenskab. Vi ønsker os venner, kolleger og kærester med humor – og det gør da heller ikke noget, hvis kioskmanden eller kasseassistenten har et humoristisk overskud.

Det er en udbredt misforståelse, at nogle mennesker helt mangler humoristisk sans. De har den. De har bare aldrig trænet den. Andre har fået humoren ind allerede fra barndommen og har derfor en fordel – ligesom mennesker, der har fået grundlagt gode motionsvaner tidligt, har lettere ved at fastholde et sundt aktivitetsniveau. Men det er aldrig for sent at gå i gang – heller ikke når det gælder humor.

Der findes mange veje til mere munterhed i hverdagen, og alt efter personlighed vil nogle føles lettere end andre. Men én ting er sikkert: Der er en humoristisk vej for os alle. Det gælder bare om at finde den.

Kom med og få de gode humor-værktøjer og oplev lidt mere glæde i hverdagen.

I samarbejde med FOF, Vendsyssel og kirker og foreninger.