Hold styr på dit barns lån i appen

Skift nemt mellem familiens brugerprofiler i appen Biblioteket uden ekstra logins.

Af Jette Morratz Christensen

Tags

Nyhed

Den nye Flerbruger-funktion giver dig mulighed for at være logget ind i appen med flere brugere på samme tid. Du kan fx logge ind med dit barns bruger/lånerkort, så du nemt kan skifte mellem jeres brugere, uden først at skulle logge ud og ind igen.

På den måde kan du hjælpe med at holde styr på dit barns lån, fordi du nemt kan forny, se deres afleveringsfrister m.m.

Vær dog opmærksom på, at du kun får push-beskeder i appen, for den bruger, der er valgt. Så vi anbefaler, at du skifter til din egen bruger igen, inden du forlader appen.
 

Sådan tilføjer du en bruger

  • Gå ind på Min side på appen
  • Tryk på dit navn øverst på siden
  • Vælg Tilføj endnu en bruger nederst på siden. Du kan logge ind med op til 10 forskellige brugere i appen, og du skifter nemt mellem dem ved at trykke på dit navn på Min side.

Glemt kode?

Har I har glemt den firecifrede pinkode til barnets lånerkort, så kan du lave en ny kode ved genudfylde formularen via linket herunder. Eller I kan komme forbi biblioteket i den betjente åbningstid, så hjælper vi gerne - husk ID.

Bare rolig, når du udfylder formularen igen, så finder den dit barn i systemet, så det kun er koden, der bliver ændret. Lånerkort osv. forbliver det samme.

Er du låner i flere kommuner?

Skift nemt i appen uden at skulle logge ud hver gang. Tilføj din bruger fra et andet biblioteket eller fra en læseklub. 
Følg beskrivelsen længere oppe på siden.

Er du låner i flere kommuner, så vær opmærksom på, at du er logget ind med din bruger hos os, før du tilføjer en bruger fra en anden kommune.