85-året for besættelsen

9. april 2025 var det 85 år siden at Danmark blev besat af tyskerne under 2. Verdenskrig.

Af Jette Morratz Christensen

Foto: Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune

Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940. Tyskerne tog kontrol over landet med soldater og kampvogne. Danskerne måtte følge tyskernes regler og leve med krigens restriktioner. Vinduerne skulle være mørklagte, luftalarmerne hylede, og radioen skrattede ”This is London!”.
 

80-året for befrielsen markeres

På biblioteket i Frederikshavn fejrer vi 80-året for befrielsen med en række udstillinger under temaet Besat og befriet, der belyser besættelsestiden og befrielsen samt forholdene for de uønskede tyske flygtninge i kommunen efter 1945.
Udstillingerne er lavet i samarbejde med Frederikshavn Stadsarkiv.

Kom og udforsk vores udstillinger på Frederikshavn Bibliotek, og lad dig inspirere af bøgerne, der fortæller om modstand, håb og frihed. 
Du finder udstillingerne i voksenbiblioteket, i børnebiblioteket, på vej ud til Borgertorvet og i Det kreative rum.

Herunder har vi fremhævet lidt bøger, der giver indsigt i denne periode og de menneskelige historier bag.