eReolen

eReolen

Bibliotekets portal, hvor du kan låne e-bøger og netlydbøger.

eReolen.dk er bibliotekets portal, hvorfra du kan låne e-bøger og netlydbøger. Lån på computer, tablet og smartphone.

Du kan vælge mellem e-bøger og e-lydbøger, og du låner dem enten i den tilhørende app eller via hjemmesiden ereolen.dk.

Brug af eReolen kræver:

Du skal bo i Frederikshavn Kommune
Du skal være oprettet som låner hos os
Du skal benytte dit CPR / Lånerkortnummer, samt den pinkode du bruger på biblioteket.

Forbrug på eReolen

Når du logger ind på eReolen kan du se, hvor mange ebøger/lydbøger, du kan låne pr. måned.

Du kan komme ud for, at du ikke kan låne, selv om du ikke har brugt din kvote. Biblioteket har af økonomiske grunde sat en kvote pr. måned for downloads i alt, og den kan være brugt af andre lånere.

Blå titler - de tæller ikke med i din kvote

Du kan låne udvalgte titler på eReolen.dk, uden at de tæller med i din normale udlånskvote. Læs mere om blå titler på eReolen
Når vi går ind i en ny måned, kan du igen låne via eReolen. 

Hvor længe kan man låne en ebog?

Lånetiden for ebøgerne er 30 dage fra og med den dag, du har hentet ebogen.

Hvordan afleverer jeg en ebog?

En ebog skal ikke afleveres, og du kan derfor aldrig få en bøde for at overskride afleveringsfristen.
Når lånetiden er udløbet, holder filen simpelthen op med at virke, og du har ikke længere adgang til ebogen.

Brug eReolen i udlandet

Du kan sagtens bruge af dine lån på eReolen, selvom du skal på ferie i udlandet.

Men der er et par ting, du skal huske:

Log ind hjemmefra

Du skal være logget ind i appen eReolen, inden du forlader Danmark.

Er du først i udlandet, kan du ikke komme på.

Download for at spare data 

Hvis du vil undgå at bruge måske dyr data i udlandet på at læse og lytte på eReolen, kan du downloade, inden du tager på ferie.

Det betyder, at du skal have valgt og lånt dine ønskede e- og lydbøger, inden du rejser ud af landet.

Ved e-bøger skal du også have trykket på "Download for at læse".

Ved lydbøger skal du klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne og så vælge "Gør tilgængelig offline".

Herefter vil der stå "Offline tilgængelig" under bogen.